
Bimle
Information på vej :)
Salé
Salé var en sød hoppe, der var med nærmest helt
fra rideskolens start. I sine yngre
dage var galop og springning en fest, og det krævede sin rytter at
holde hendes
tempo nede. Efter nogle år fandt hun dog ud af, at det der med
galop sagtens
kunne klares lidt langsommere, og hun har været den perfekte
rideskolehest lige
siden i alle gangarter. Mange af rytterne har stiftet deres første
bekendtskab
med galop på ryggen af Salé. Salé var 148 cm høj og overgik til de
evige
græsmarker i en alder af ca. 28 år. Inden da nåede hun dog både at
give
rideskolen et dejligt føl, Cocio, og deltage i en masse elev og
klubstævner;
sidstnævnte både i spring og dressur.
Farin
Farin var en frisk og sød Dansk Sportspony
efter rideskolens egen hoppe, Rush. Hun
elskede at lave noget og trivedes bedst med, hvis tingene ikke
skulle gå alt
for langsomt. Hun var en dygtig dressurpony, og blev brugt meget
på de letøvede
og øvede hold. Farin stjal mange hjerter, indtil hun desværre
måtte takke af
alt for tidligt. Farin blev ca. 8 år og var 135 cm. høj. Vi håber,
hun har det
godt på de evige græsmarker, og ikke skal møde så meget som en
enkelt springbom
deroppe. Springning var nemlig ikke hendes stærke side.
Hjalte
Hjalte var en frisk lille pony med
masser af personlighed og energi. Hjalte havde altid sine
egne idéer om,
hvordan tingene skulle fungere; og dem fulgte han, hvis ikke
andre sagde andet.
Han var fræk på den gode måde. Desuden var han en rigtig
madglad lille én,
så med lidt godter i lommerne, var han med på hvad som helst.
Hjalte har
som yngre startet en masse springstævner, hvor han gik under
navnet Mini Milton.
Hjalte var mellem 115 og 120 cm høj, og blev ca. 30 år gammel.
En pony,
der vil blive savnet, og der var god for alle ryttere, så
længe de ikke var
for store.
Krabask
Krabask mindes som den store
godmodige, der var sød ved alle - små som store; men som også
kunne have sine
luner, når frosten satte ind om vinteren, og det kunne være svært
at komme af
med energien på den frosne foldbund. Krabask var en stor hest på
175 cm i
stang, der ellers var lige så god, som han var høj. Krabask gik
med på alle
holdene, også selvom de helt små begyndere godt kunne synes, at
der var lidt
langt op. Han var i øvrigt en særdeles let ridelig og dygtig
dressurhest og har
både med stedets ejer, datter og andre øvede ryttere gået mange
stævner.
Kurt
Kurt var vore alles indianerhest, og trods
navnet, en hoppe, som var både sød og rar.
Kurt var en fantastisk hest med et godt sind, der kun rigtig
brokkede sig, når
hun skulle have spændt gjorden. Ellers var hun sød og positiv i
stalden og lidt
af et hyggehoved; til stor fornøjelse for alle omkring
hende.
Kurt blev brugt til dressur og hyggeridning, og var god til
ryttere på alle
niveauer, og blev holdt meget af, af rigtig mange. Hun blev 20 år
gammel og var
146 cm. høj.
Mistral
Mistral var helt sin egen.
En rigtig dygtig dressurhest, der nåede at gå et par enkelte
landsstævner i dressur, og i øvrigt også startede en masse spring
inden,
at hun gik tilbage i rideskolen på fuld tid. Mistral var en super
pony til
begynderne og en fin lærepony til de øvede ryttere, når de var klar
til at
prøve kræfter med de lidt sværere øvelser. Hun var dog også en
hoppe med
stort H, og kunne godt være lidt sur at kigge på inde i
stalden.
Det gik dog over, når man lærte hende at kende. Mistral var 139 cm
i stang,
og blev over 20 år.
Rush
Rush var en super dejlig og sød pony med
et fantastisk sind. Hun var fremadgående, men smed ingen rytter af
med sin gode
vilje. Hun var tværtimod også en forsigtig pony, der prøvede at
passe på sine små
ryttere.
Hun var ca. 130 cm høj, og omkring 28 år.
Hun var mor til Farin, Survivor og Stardust. Hun var nem at
håndtere i øvrigt,
men en lille smule sky overfor pludselig bevægelser, når hun var i
boksen. Der
ville hun vist bare gnaske på sit hø for sig selv - medmindre, du
selvfølgelig
havde en godbid. Så kunne hun da godt lige stikke snuden frem.
Stardust
Stardust var en sød og dejlig pony med
et rigtig godt sind. Hun elskede at blive snakket med og nusset
om. Hun var 7 år
gammel, 128 cm høj og helsøster til Survivor. Altså, datter af
Rush og
Marchi ESPH (A-pony). Hun var nem at have
med at gøre på stald, boks og når man red på hende. På fold var
hun til
gengæld en lille vims sag, der gerne ledte an, hvis
hestekammeraterne trængte
til at krudte lidt rundt. Hun var god til alle ryttere, men lidt
petit, så de
skal ikke have alt for lange ben.